Totalrenovering af gårdanlæg med nye opholdspladser til større eller mindre fællesskaber. Private terrasser ved hver opgang og i gårdens midte to store fælles træterrasser med grillpladser. Gårdrummets indhold og udformning er blevet til i tæt dialog med ejendommens beboere og indeholder foruden opholdspladserne et langstrakt bølget landskab med søjlekirsebær og buske, cykelskur med grønt tag og et underjordisk affaldssystem, der er specialdesignet til stedet. Det nye gårdrum til beboerne i Thuresensgade er udført for midler fra Odense Kommunes byfornyelsesstøtte til friarealer. Gårdrenoveringen i Thurensgade. Odense er vist som eksempel på projekter udført for midler fra Odense Kommunes byfornyelsesmidler til friarealer. Pjecen findes på Odense Kommunes hjemmeside.