Årsnyheden 2018. En ny attraktion i Odense ZOO som fremhæver det nordiske landskab og understreger hvor vigtigt vand er i naturen. Målet er, at Odense ZOO bliver ambassadør for den nordiske natur ved at bruge de nærliggende vilde arealer ved Odense å som et springbræt til at skabe større interesse for naturen i norden. En ny sø og vandløb samt træbroer blev etableret for at skabe et idyllisk nordisk landskab som gør at man kommer tæt på vandet. Birketræer sammen med nordiske buske og vandplanter iscenesætter den nordiske natur så dens skønhed og diversitet kan opleves. En træpavillon med sedumtag ved den nye opholdszone indrammer informationstavler, som fortæller de besøgende hvor vigtigt det ”Blå” er for det ”Grønne”. Der er opført et 17 m høj udsigtstårn ved den eksisterende skov med klasselokale øverst oppe for at give muligheden for undervisning og et flot udsyn over Odense å. Tårnet bliver også indgangen til en ny attraktion ”Treetop Walk”, hvor besøgende kan gå rundt på hængetræbroer i trækronerne af Fruen Bøge og lære om den danske skov. Et shelterområde er etableret på den anden side af åen så besøgende har muligheden for at overnatte i ZOO. Seks unikke shelters, to bålpladser, rustikt inventar og naturlig beplantning blev udført for at skabe en shelter-by hvor besøgende har mulighed for en mindeværdige oplevelse af den vilde nordiske natur i ZOO.