Vundet konkurrence - rådgivning!

Vi er meget stolte af at kunne præsentere, at vi netop har vundet en konkurrence som rådgiver på et projekt vedrørende etablering af nye opholdsstationer langs Øhavsstien. Stien er en 220 kilometer lang vandrerute, der strækker sig over både Sydfyn, Tåsinge, Langeland og Ærø. Gennem det lange forløb byder ruten på områder med særligt unikke kulturlandskaber, som vil være stærkt karakteristiske for vores fremtidige tilgang og udformning af projektet. Vi vil derfor i den følgende proces løbende teste adskillige formsprog, materialer og farver for i sidste ende at skabe et harmonisk design, som kan bidrage positivt til vandrernes færden og brug af stien. Derfor ønsker vi, i samarbejde med projektets udbydende kommuner, at få skabt en fælles forståelse af de udvalgte områders specielle kvalitet, så vi kan finde en passende balance mellem de kommende opmærksomhedsforstærkende elementer og de nuværende naturoplevelser. Vi møder derfor projektet med en ydmyg og nysgerrig tilgang og glæder os til både at undersøge forløbet som en helhed samt dykke ned i dets enestående detaljer!

15. august 2023

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close