LAND+ har fået til opgave at designe og projektere omlægningen af Jernbanegade i Kolding.
Kolding designguide blev i 2018 vedtaget. Det første skridt på vejen mod en ny sammenhængende bymidte i Kolding bliver en omlægning af Jernbanegade fra Banegården og til gågaden.
Jernbanegade skal omlægges, så denne indpasser sig i den ny-vedtagende designguide, som er udarbejdet af Land+. Konceptet for designguiden søger at tydeliggøre de tre kvarterer i bymidten. Dette gøres ved at understøtte hver kvarterers stemning og særkende igennem belægninger, byinventar og belysning. Derfor skal Jernbanegade, som befinder sig i Handelskvarteret, have klinkebelægning på gangarealer og master med lysspots. På gaden skal lommer indpasses, så der bliver plads til ophold og helt nye vejtræer. Belægningen skal bestå af den allerede anvendte teglklinke fra gågaden. Denne røde klinke genanvendes og suppleres af nye klinker i flere rødlige nuancer, og lægges i sildebens-forbandt. Målet er at skabe et venligt og tidløst byrum med en stærk belægning og opnå en iscenesættelse af byrummets kvaliteter gennem belysningen.

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close